I den overskuelige fremtid vil kanaliseringen være på skrift og muligvis som podcast (optaget lyd) via min hjemmeside. For at kunne modtage kanaliseringen, oprettes der en bruger på min side hvor man så får adgang til kanaliseringen som tekst og muligvis senere lyd som podcast. Kanaliseringen vil koste 125kr inkl. moms om året (for 10 kanaliseringer) og vil træde i kraft fra 2021 – indtil da bliver kanaliseringer sendt ud gratis via nyhedsbrev og web. Mere info om dette kommer så snart det er klar til brug. Knus & Kram Debbie |
I denne tid går I nu ind i efteråret og dermed ind i en indre opvågning og klarhed omkring forståelsen af, at befordre jer som menneske til en total forvandling til at være en mere aktiv og åndelig medskaber og af jeres ansvar i at følge jeres indre åndelige forbindelse og intuition. Den viljekraft og energi det indebærer for jer hver enkelt kan for mange være krævende og hvor I skal stabilisere meget energi til at holde fast i jeres mål, tro og overbevisning; at ville det gode. Dog bliver I som efterårets blade nemt ved med at lade tingene falde til jorden og har svært ved at tro på jer selv, jeres kunnen og evne til at komme ud at virke med det I gerne vil og kunne skelne ret fra forkert. Skal man nu følge den ene teori eller den anden teori – I følger uden for jer selv og lader vinden forvilde jer rundt i forvirring i stedet for at centralisere jer selv i jeres indre ståsted og tro. Længe synes du, at du har ladet dig vildføre og ikke stolet på din egen dømmekraft. Du står måske tilbage og ærgrer dig over spildt mælk, men husk det er en lærdom du aldrig vil være foruden for ved disse læreprocesser, sætter det sig i dit DNA, så du automatisk vil reagere fremadrettet, når du møder det der for dig ikke er godt og eller ikke er din sandhed. I den omvæltning der sker på verdensplan lige nu, lader du dig måske nemmere blive påvirket og kørt rundt i manegen. Mit råd er da at bruge det helt enkle redskab; dagligt at gå ind og bede om at få tilgivet eller ophævet, hvad civilisationen sender ud af stress, angst og frygt eller hvad du nu end mærker og hvad det skaber hos dig og hvad du end selv måtte sende ud af det samme. Prøv ikke at blive i jeres følelses magt, for meget af det er nødvendigvis ikke jeres. Du synes du gør så meget energiarbejde, renser dig, dine omgivelser, steder for negative elementaler, astralvæsner og afdøde sjæle, men husk det er ikke dig, der selv skal gøre det. Du skal bede os Mestre og ærkeengle gøre det; du glemmer vi kan se hvad der skal fjernes og renses, men du skal bede os gøre det for dig. Dette at bede og kommunikere ud til os er mere vigtig end du er klar over for det letter meget mere for dig og dine kære eller dem du beder om hjælp til. Husk blot at afslutte med ordene ”om det er muligt.” Der er meget der skal ændres ja, men ved at I er medansvarlige og gør jeres indsats, vil der komme mere lys. Om du er barn, kvinde, mand eller ældre, så har du rettigheder som der kan gøres noget ved. I øjeblikket udvises der meget tegn på undertrykkelse og manglende empati, overtrædelse af menneskers grænser og alle levende væsner har ret til ikke at blive udnyttet, udsat for vold, sexisme og stor forskelsbehandling. Derfor har I oplevet, at alt skjult, som er forkert kommer op i det åbne. Uretfærdighed og udnyttelse, kapitalisme eller splittelse imellem hinanden. Det er så vigtigt i denne tid at arbejde med accept, tolerance og forståelse af at I lever i en verden der stadig er præget af illusioner, overtro, glamour og pengemagt. I er mange som vil det gode, men husk at ændre i tolerance, fleksibilitet og forståelse for, at I lever i en verden med mange væsner og udviklingsniveauer, hvor det er ligesom jeres børn skal udvikle sig, så skal alle levende væsner have deres tid til at gro og vokse sig til de skønne og smukke væsner de er. Mørkets magter er også en del af universets skabelse uden mørket kan du ikke se lyset. Derfor er det mørkets kræfter der igennem tiderne har udfordret for at lyset kunne blive stærkere i mennesket, som i al skabelse. Når du udstråler lys og kærlighed kan du uden at vide det udfordre mørket, om du ikke frygter mørket og accepterer at du skal stå ved dit lys og at dit lys ikke kan slukkes. Har du tænkt på at når du føler du har brug for beskyttelse, så klæder du dig ofte i sort eller mørke farver for den mørke farve indeholder alle farverne og dermed lige som en mørk nat kan din stjerne lyse frit på himmelen. Det er mit håb, at du forstår du er en stjerne, der lyser og er i ét med Gaia. Når du bliver bange og frygter for alt det der sker, om det er på grund af angst for sygdom, død, fattigdom, arbejdsløshed, kemiske stoffer fra medicin, vaccinationer, mobilstråler og meget mere, så husk vi er der og renser, neutraliserer og bærer dig igennem og hæver dig op over det om blot du giver os tilladelse. Skab glæde og smil til andre, bring humor og latter ind, ryst dig fri og flyv som en fugl i frihed og sang. I kærlighed, Ærkeengel Michael. Kanaliseret af Debbie S. Christensen. |